18 feb 2019

For første gang uddeles de prestigefyldte nordiske michelinstjerner uden for en hovedstad. Uddelingen foregår i Musikhuset Aarhus

15 februar 1835

Søren Kanne redder skipperen på skibet “Benthe Marie” ud for Grenaas kyst og bliver lokal helt i Grena. 

Skibet gik på grund ud for grenå Sønderstrand. Et af besætningmedlemmerne druknede.

Søren Kanne, der boede i “Strandhuset” på Hessel Hede syd for Grenå, red to heste ud til skibet og fik skipperen op på den ene hest og fik derefter skipperen reddet i land.

Begivenheden fik omtale i flere aviser, efter at Ugeblad for den danske Bonde 24. marts skrev om den. I Århus samlede man efter en artikel i Aarhuus Stiftstidende ind til et sølvbæger til Søren Kanne, og Frederik 6. tildelte ham en medalje, “Medaillen for Druknedes Redning” og 40 rigsdalerSteen Steensen Blicher skrev også et digt, En ny Vise om en Sømand og en Landmand, om Søren Kannes bedrift.

Resten af Kannes liv var temmelig begivenhedsløst, og ironisk nok døde han ved drukning, da han faldt i Grenaaen.

Grenaa har i det 20. århundrede brugt Kanne til at markedsføre byen. Studenterne fra Grenaa Gymnasium danser om statuen af Søren Kanne på Grenaa torv hver sommer.

12 feb 2005

“Tænder på dig” med Jakob Sveistrup vinder det danske Melodi Grand Prix i Forum Horsens. For første gang kan der i år synges på valgfrit sprog.